Frida er vores finske pige, som jeg hentede hjem fra Helsinki – bare 9 uger gammel. Hun er en glad pige, der med det samme tilpassede sig alle hjemmets beboere og ikke mindst sine pelsede fæller. Hun er ikke til at bringe ud af fatning og er ikke kun køn, men også fuld af selvtillid og gå-på-mod.

Frida er hele familiens lille darling, der charmerer os alle.

Hun bliver mørkzobel som voksen og hendes mørkebrune skråtstillede øjne får dit hjerte til at slå et ekstra slag, når hun giver dig det specielle collie blik. Hendes krop er fast og velvinklet med en fin lang hale. Vi har store forventninger til hende i fremtiden.

Vi fik Loke som lille 9-ugers hvalp fra Karen Jondahl på Lolland. Loke har fra start af vist, at intet er farligt og alt skal prøves. Og det gælder også prøvesmagning af diverse ikke hundeegnede materialer såsom sko, møbelhjørner, jord under græs, m.m., hvorfor jeg altid har et lager af tyggeben i alle udgaver liggende. Han er meget mor-glad og starter altid dagen med at ligge lidt i arm i sengen, og alle børnene skal gerne ”vaskes” lidt hver dag, for så får man mange kæl og klap. Han er fuld af energi, og der skal bare ske noget. At se ham og storebror drøne over markerne efter de skøre krager er bare det bedste, for når de kommer tilbage har Loke det skønneste gavtyveblik og tungen hængende skævt ud af munden, som om han vil sige, ” neeej, hvor er de bange for seje mig, og hvor var det skægt.”

Loke er tricolour og den sorte farve skinner i sollyset. Hans mørke skråtstillede øjne giver et intelligent, maskulint udtryk og er bare en stor glæde at opleve. Hans stærke ben står i flot positur og hans lange hale bæres flot under løb.

Loke blev syg og er her ikke mere - dybt savnet og svær at erstatte.